Anthon Nielsens liv har ikke altid været let. Flere tragiske begivenheder har betydet, at han gerne vil være der for de grønlandske børn og unge i Danmark.
Grønlandske Børn er navnet på den forening, som Anthon Nielsen har været frivillig for de sidste 7 år. Det var en ven af familien, der fortalte ham om foreningen og spurgte, om han havde lyst til at hjælpe. For Anthon var der ingen tvivl.
“Jeg sagde ‘ja tak’ med det samme. I lang tid har jeg ventet på at finde ud af, hvad meningen med mit liv var. Da jeg hørte om Grønlandske Børn, stod det klart for mig.”
Der var en større mening med det hele
Anthon mistede sine to sønner i 1996, og en hård tid med misbrug begyndte for ham. Nogle år senere var han på ferie med sin gravide kæreste og to venner, da en bil påkørte dem. Anthon var den eneste, der overlevede. Men det var ikke uden hjælp. Han blev genoplivet og havde udsigt til 4-5 måneder som sengeliggende. Det var en mørk tid for Anthon.
“Jeg var helt væk. Det var som om, jeg var i en tunnel. Men så kom jeg tilbage til livet. Det blev kun til 14 dage på hospitalet. Det var fordi, jeg fik hjælp. Gud hjalp mig tilbage til livet. Han fik mig igennem det hele. Det var som om, han sagde: ‘Kom tilbage, der er brug for dig på jorden.’”
“Jeg er bare glad for at være frivillig for nogen, der har brug for mig”
For Anthon er hans livsmod at være frivillig for børn, der har brug for ham. Han er frivillig i Esbjerg, hvor han bruger sine weekender på at lave aktiviteter med grønlandske børn og unge. De går ture, tager på stranden, fisker og andre sjove ting.
“De her børn og unge har brug for en voksen, som de kan spille fodbold med eller lave andre ting med. Der er mange børn, der har brug for at komme lidt væk fra forældrene. Det er det, jeg bruger min fritid på. At hjælpe børn der har brug for hjælp. “
Som frivillig har Anthon haft mange gode oplevelser. Men der er særligt en historie fra en tur til Lalandia, som gjorde indtryk.
“Mens jeg var derovre, blev jeg syg. Så jeg tog over i hytten, hvor vi boede. Da jeg lå i sengen, var der en af drengene, der holdt mig i hånden og spurgte: “Hvordan har du det Anton? Har du brug for hjælp?”
Den særlige betænksomhed havde betydning for Anthon. Det er noget, han selv giver de grønlandske børn og unge.
“Jeg er bare rigtig glad for at være frivillig for dem, der har brug for mig. Som frivillig skal man bare være glad for at være der, hvor man er. “
Al den modstand Anthon har oplevet i sit liv har givet ham modet til at give igen og være der for andre, der har brug for ham. Det er derfor, Anthon er frivillig.
Om Grønlandske Børn
En forening med projekter i både Grønland og Danmark. I Danmark arbejder de med børn med grønlandske rødder. De bliver styrket i deres grønlandske identitet, samtidig med at de bliver en del af det danske samfund.
