Hun giver en masse som frivillig – men hun får endnu mere igen

Karina på 46 år bor i Nyborg, og hun brænder for, at alle mennesker skal have mulighed for at være med i et fællesskab. Hun har helt fra sin egen barndom set, hvor meget guld der er at hente i foreningslivet. Og selvom hun ikke ved meget om håndbold, er det nu byens håndboldklub og ikke mindst Lykkeliga-holdet for børn med handicaps, som er hendes store passion.‘Jeg er ikke sådan en træner, der kommer onsdag aften og træner i to timer, og så tænker jeg ikke mere på det før næste onsdag. Jeg er sådan lidt den overordnede blæksprutte, der får det hele til at hænge sammen. Så det tager meget tid. Men jeg får SÅ meget igen!’fortæller hun.

Når man spørger Karina, hvad der motiverer hende til at bruge så meget af sin fritid på Lykkeliga, så tvivler hun ikke et sekund:‘Det er sagen, der motiverer mig! Når børnene fx tager fra et stævne og føler sig som de heldigste og lykkeligste i hele verden, så kan jeg gå på vandet længe efter.’ Og personligt oplever hun at få virkelig meget til sit eget liv:‘Det er altid en glæde at komme hen i hallen. Jeg får så mange knus og highfives, og jeg går der fra med så meget energi, overskud og øget selvværd. Desuden har jeg også fået meget af min vennekreds gennem det frivillige arbejde.’

Det er mig, der får mest ud af det

Fordommen om, at man skal være et særligt godt menneske for at være frivillig, giver Karina ikke meget for:‘Selvfølgelig giver min indsats mening for andre, og det er jo fedt. Men virkeligheden er, at jeg ikke mindst gør noget godt for mig selv. Hvis det var muligt at sætte en kroner/øre-pris på alle de oplevelser, jeg får gennem mit frivillige arbejde, så ville jeg aldrig have råd til at betale for dem. Så jeg får jo en kæmpe løn!’

Jeg vil så gerne dele med flere

Til hverdag arbejder Karina som fængselsbetjent, og i det arbejde bekræftes hun i, at det er gennem sunde, positive, sociale fællesskaber, man udvikler sig og styrkes som menneske. Og det er både den slags fællesskaber, hun brænder for at skabe for børnene, men bestemt også den slags fællesskaber, hun selv oplever at være en del af som frivillig.‘Jeg tænker tit på, at der tales meget om, hvor mange ensomme, der sidder alene rundt omkring. De aner slet ikke, at der findes alle de her fantastiske muligheder der er for at blive frivillig ude i klubberne, hvor man kan blive en del af et kæmpe netværk. Om det så er at komme og lave kaffe en gang imellem… Det der med at føle, at man er en del af noget større, det er så afgørende!’

For Karina er perspektivet klart: Hendes indsats er lille sammenlignet med det, der virkelig betyder noget.‘Det er så svært at give folk en forståelse af, hvor værdifuldt det faktisk er at være frivillig. Jeg ville ønske, jeg kunne dele det med alle. Og det kan jeg jo faktisk, hvis de har lyst til at være med!’

Karinas gode råd:

• Bliv frivillig, hvis du vil gøre noget godt for dig selv!
• Vær realistisk om den tid du kan bidrage med, så du ikke skuffer dig selv eller andre
• Find ind i et team af frivillige, hvor stemningen er god, og hvor der løftes i flok.